RessourceCenter Vejle

RessourceCenter Vejle

BusinessBreakfast hos RessourceCenter Vejle

Kom og hør om den fælles rejse vi skal på, hvor vi sammen skal sikre ressourcerne til vores fælles fremtid.

 

En gang var affald noget, vi bare smed væk - i naturen, i skraldespanden eller på lossepladsen. Det var en brug-og-smid-væk-mentalitet, som vi for længst har indset ikke er bæredygtig.

 

I dag ser vi i stadig større grad affald som ressourcer, der kan og skal bruges igen og igen. Vi kan ikke blive ved med at trække nye ressourcer fra naturen. Bæredygtighed og tankerne om cirkulære ressourcer er over de sidste par år blevet mere almindelig. En stadig større del af forbrugerne ønsker at være mere bæredygtige og gennem ændrede forbrugsmønstre og minimering af madspild at have langt mere fokus på genbrug, reduktion og sortering af affald.

 

Erhvervslivet er også klar. Stadig større dele af erhvervslivet ønsker at gå foran og udvikle bæredygtige produkter og forretningsmodeller. Store danske virksomheder i alle brancher arbejder efter en bæredygtig strategi med cirkulære designprincipper, og leverandørerne presses til at tænke bæredygtigt i deres produktudvikling.

 

Fremtiden tilhører de visionære, bæredygtige virksomheder og de offentlige aktører, der kan spille med. Vejle Kommune skal fortsat være en del af denne bevægelse, og med RCV har vi taget et stort skridt mod fremtidens håndtering af affald som en værdifuld ressource, der kan sendes tilbage ind i et produktionskredsløb.

 

Der er plads til 50 personer.

NoShow gebyr kr. 250,-


INFO

01. jun 2023 kl. 07:30 - 10:00

RessourceCenter Vejle
Voervej 12
Vejle

Gratis