&w=3840&q=75)
Nyt fra Lars - året der er gået
2025 har været endnu et travlt og udviklende år i BusinessVejle. I tæt dialog med jer, vores medlemmer - har vi styrket relationer, aktiviteter og indsatser, der bidrager til et stærkt erhvervsliv i Vejle. Vores ambition er fortsat at være erhvervslivets naturlige samlingspunkt for netværk, viden og udvikling.
Sætter vi hverdagens realiteter og foreningens ambitioner på formel, har 2025 budt på høj aktivitet og tydelige resultater:
- Mere end 1.300 deltagere har i løbet af året været med til vores arrangementer, netværk og aktiviteter
- BusinessVejle har mere end fordoblet medarbejderstaben og styrket den daglige indsats
- 2025 blev et vigtigt år for koblingen mellem erhvervsliv og uddannelser i Vejle. Med blikket rettet mod universitetsbyen i 2026 har BusinessVejle arbejdet strategisk med at skabe stærkere forbindelser mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner - som fundament for fremtidens arbejdskraft, innovation og vækst
- Arbejdet med at etablere et lærlingenetværk i Vejle Kommune er sat i gang
- Med jeres opbakning har BusinessVejle været med til at sikre, at Vejle nu har et godkendt IB-udbud - et vigtigt skridt, der styrker virksomhedernes muligheder for at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere og familier.
- Årets Business Summit satte fokus på fremtidens arbejdskraft med inspiration, konkrete cases og nye perspektiver
Anerkendelse af erhvervslivets indsats
I løbet af året har vi haft fornøjelsen af at hylde virksomheder og personer, der gør en særlig forskel for erhvervslivet i Vejle:
- Årets Iværksætterpris: DA-TEK A/S
- Well Done-prisen: KT Erhvervsbyg
- Initiativprisen: Henrik Tønder
- Årets Købmandspris: Danepork og Leo Grønvall
2025 har også vist, at BusinessVejles aktiviteter samler. Flere arrangementer har været så velbesøgte, at de er blevet afholdt over flere omgange eller udvidet - et klart tegn på engagement og opbakning fra jer medlemmer.
BusinessVejles fokus i 2026
I 2026 fortsætter BusinessVejle med at have medlemmerne i centrum gennem relevante netværk, arrangementer og mødefora, hvor videndeling, relationer og forretningsudvikling er i fokus.
Samtidig bliver 2026 et vigtigt år for koblingen mellem erhvervsliv og uddannelser i Vejle. Med udsigten til universitetsbyen arbejder BusinessVejle målrettet for at styrke forbindelserne mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner - som et fundament for fremtidens arbejdskraft, innovation og vækst.
Vi vil gerne sige en stor tak til jer medlemmer for engagement, deltagelse og opbakning gennem året. Vores succes afhænger af fællesskabet - og sammen kan vi løfte langt mere, end vi kan hver for sig.
Vi glæder os til 2026 sammen med jer og ønsker jer og jeres nærmeste en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen,
Lars Petrowsky
Bestyrelsesleder, BusinessVejle
BusinessVejle er et indflydelsesrigt erhvervsnetværk, der skaber rammerne for inspiration og udvikling.
Medlemstilbud
Om BusinessVejle
BusinessVejle
Spinderihallerne
Spinderigade 11, G11
7100 Vejle
CVR: 13 08 97 01
&w=640&q=75)