ERHVERVSPLAYMAKER TIL BUSINESSVEJLE
BusinessVejle søger en engageret og strategisk tænkende erhvervsplaymaker til nyoprettet stilling. Formålet er, i samarbejde med Vejle Kommune, at styrke den erhvervspolitiske indsats og udvikle samarbejdet mellem de lokale uddannelser og erhvervslivet. Ambitionen er at gøre Vejle til en endnu mere attraktiv studieby for de unge og sikre rekrutteringsgrundlag til virksomhederne i kommunen. Stillingen oprettes i første omgang som en 2-årig projektansættelse. Herefter skal der tages stilling til fortsættelse af rollen.
Om rollen:
Tre indsatsområder:
Studiejobs: Øge udbuddet af spændende studiejob til de unge studerende.
Samarbejde: Styrket vidensdeling mellem studerende og erhvervsliv.
Netværk: Skabe forbindelser mellem de unge og virksomhederne.
Som erhvervsplaymaker vil du få ansvaret for at:
Opbygge relationer mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner i og omkring Vejle.
Etablere og drive relevante netværk, der bygger bro mellem de unge og virksomhederne.
Facilitere studierelevante samarbejder mellem lærlinge, studerende og lokale virksomheder (praktik, studieprojekter m.m.).
Facilitere workshops og events for at styrke de unges kendskab til karrieremulighederne i det lokale erhvervsliv.
Øge erhvervslivets viden om potentialerne ved at ansætte de unge i deres virksomhed.
Skabe platform med henblik på jobmatch mellem elev, studerende og virksomhed.
Løfte kommunikationsopgaven i formidling af aktiviteter, der skal styrke indsatsområderne.
Samarbejde med kommunale og regionale partnere i Vejle for at identificere og realisere muligheder for karriere- og erhvervsudvikling.
Du refererer til bestyrelsesleder for BusinessVejle og får en bred kontaktflade til Vejle Kommune, Vejle Erhverv, de unge, aktørerne i Uddannelse Vejle og virksomheder m.m. Du indgår i BusinessVejle’s team, der består af en businesschef samt en aktiv og dedikeret bestyrelse, der bistår med den strategiske ledelse. Du får ledelsesansvar for businesschef, der er ansvarlig for afvikling af events og netværksmøder for Vejles erhvervsliv. Jobbet skal varetages fra vores faciliteter i Spinderihallerne i Vejle.
Din profil:
Du har minimum 5 års relevant erfaring inden for erhvervsudvikling, uddannelse eller en relateret sektor.
Du forstår, hvad der optager og driver de unge, samt har en forståelse for deres behov.
Du kan tale i øjenhøjde med og indgå i dialog med både virksomheder og de unge.
Du har en stærk forståelse for erhvervslivets behov og udviklingsinteresser i Vejle.
Du har erfaring med projektledelse og kan navigere i komplekse samarbejdsstrukturer.
Du er en dygtig netværker og kommunikator, der kan engagere forskellige interessenter i Vejle.
Interesseret?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesleder Lars Petrowsky, mobil 20 27 04 44. Der anvendes test i ansættelsesforløbet.
Ansøgningsfrist: 5. januar 2025. Der afholdes 1. samtale 20. januar 2025 og 2. samtale 27. januar 2025.
Jobstart: 1. marts 2025.
BusinessVejle er et indflydelsesrigt erhvervsnetværk, der skaber rammerne for inspiration og udvikling.
Medlemstilbud
Om BusinessVejle
BusinessVejle
Spinderihallerne
Spinderigade 11, G11
7100 Vejle
CVR: 13 08 97 01