BusinessVejle

Stillingsopslag

Jobopslag: Event- & Netværksansvarlig hos BusinessVejle 

Vil du være med til at styrke erhvervslivet i Vejle, skabe værdifulde netværk og levere stærke oplevelser for vores mere end 400 medlemmer? 

Vi søger en udadvendt, engageret og serviceminded Event- & Netværksansvarlig, der kan udvikle og drive vores netværksaktiviteter, sikre stærk medlemskontakt og være et synligt ansigt udadtil i BusinessVejles netværk. 

BusinessVejle er et levende fællesskab for erhvervslivet i Vejle. Her mødes virksomheder på tværs af størrelse og branche for at udveksle erfaringer, blive inspireret, skabe nye forbindelser og være en del af et stærkt lokalt netværk. 

Som Event- & Netværksansvarlig bliver du en central del af foreningen med ansvar for at drive vores arrangementer, netværksaktiviteter og medlemskontakt. Du refererer til Erhvervsplaymaker Jonas Sangild. 

 

Dine primære opgaver 

Events & netværksaktiviteter (hovedansvar) 

  • Planlægge og afvikle BusinessVejles events, virksomhedsbesøg og netværksaktiviteter. 

  • Videreudvikle eventformater og skabe aktiviteter, der giver værdi for medlemmerne. 

  • Være vært/medvært ved arrangementer og sikre god stemning og højt engagement. 

  • Sikre professionel eksekvering fra idé, planlægning og koordinering til evaluering. 

Medlemskontakt & relationer 

  • Være daglig kontaktperson for nye og eksisterende medlemmer. 

  • Arbejde opsøgende med medlemshvervning og invitere nye virksomheder ind i netværket. 

  • Onboarde nye medlemmer og understøtte deres deltagelse i arrangementer og netværk. 

  • Opbygge relationer til lokale virksomheder og være synlig i erhvervslivet. 

Netværksdrift 

  • Koordinere og drifte BusinessVejles netværksgrupper samt udvikle nye på baggrund af efterspørgsel blandt medlemmerne. 

  • Sikre deltagelse, dialog og engagement i netværkene. 

  • Understøtte foreningens arbejde med møder, samarbejdspartnere og netværksaktiviteter. 

Administration & data 

  • Opdatere CRM og sikre, at medlemsoplysninger og deltagelsesdata er ajour. 

  • Håndtere medlemsrelateret administration og praktiske opgaver i dagligdagen. 

  • Udarbejde lister, navneskilte og praktisk eventmateriale. 

  • Bidrage til medlemsindsigter og evalueringer gennem dataindsamling. 

 

Samarbejde 

Du bliver en vigtig del af et lille, tæt team og får særligt tæt samarbejde med: 

  • Erhvervsplaymakeren (Jonas) – som du understøtter med medlemsindsigter, netværksdrift og eventeksekvering. 

  • Marketingassistent og studentermedhjælper (Line) – om eventkommunikation, SoMe og website. 

  • Bestyrelsen – indirekte gennem udvikling af events, netværk og medlemsoplevelsen. 

 

Vi forventer, at du… 

  • Er udadvendt, tillidsskabende og trives i dialog med virksomheder. 

  • Har erfaring med events, relationer, kundekontakt eller netværksarbejde. 

  • Arbejder struktureret og formår at eksekvere sikkert i praksis. 

  • Har blik for detaljer og kvalitet – både i planlægning og afvikling. 

  • Kan håndtere mange kontaktflader og bevare overblikket. 

  • Kommunikerer klart og imødekommende i både skrift og tale. 

  • Ser service og relationer som en naturlig del af din personlighed. 

  • Brænder for Vejle og lokalområdet og motiveres af at bidrage aktivt til det lokale erhvervsliv. 

  • Har gyldigt kørekort og adgang til egen bil, da stillingen indebærer deltagelse i virksomhedsbesøg og arrangementer i lokalområdet. 

 

Vi tilbyder 

  • En udadvendt rolle med stor kontaktflade i Vejles erhvervsliv. 

  • Ansvar for events, netværksaktiviteter og medlemsrelationer. 

  • Et tæt samarbejde i et team med højt tempo, korte beslutningsveje og højt ambitionsniveau. 

  • Tæt sparring og stor opbakning fra både din nærmeste leder og BusinessVejles bestyrelse. 

  • Mulighed for at påvirke og udvikle BusinessVejles medlemsoplevelse. 

  • Et job med mening – hvor du bidrager til at styrke lokal erhvervsudvikling. 

 

Praktisk 

  • Ansøgningsfrist: 15.01.2026 

  • Tiltrædelse: 01.03.2026 

  • Arbejdssted: Spinderihallerne, Spinderigade 11, 7100 Vejle 

  • Stillingen er fuldtid 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jonas Sangild på js@businessvejle.dk eller tlf. 51 51 52 99. 

Ansøgning og CV sendes til: js@businessvejle.dk 

BusinessVejle

BusinessVejle er et indflydelsesrigt erhvervsnetværk, der skaber rammerne for inspiration og udvikling.

BusinessVejle

Spinderihallerne
Spinderigade 11, G11
7100 Vejle

CVR: 13 08 97 01

Alle rettigheder forbeholdes © 2024