Bliv klar til fremtidens salg

Bliv klar til fremtidens salg

Bliv klar til fremtidens salg - Webinar

Bliv klar til fremtidens salg

…og hvordan man sikrer de nødvendige fremtidige salgskompetencer

Der er de seneste år sket større forandringer i det at arbejde med salg end nogensinde før. Verden bliver mere og mere digital og kunstig intelligens er på vej frem, konkurrencen er stigende, begreber som bæredygtighed fylder stadig mere i sælgernes dialog med kunderne, og geopolitiske uroligheder medfører prisstigninger, inflation, renter og forsyningsusikkerheder i et omfang, man ikke har set længe.

At være dygtigt til at sælge – og som virksomhed at have dygtige sælgere ansat – er derfor helt afgørende for succes i dag. Men det er farligt, hvis sælgerne ikke er fulgt med tiden, da det i bedste fald er nytteløst, i værste fald direkte skadeligt, at arbejde med salg på samme måde som for bare 5 år siden. Og salg er nu en gang en af virksomhedens vigtigste discipliner. Uden salg, ingen indtægter.

På dette webinar gennemgår vi, hvad det helt præcist er for nogle omverdensforhold, som har forandret salgsfunktionen mest de seneste år. Samtidig giver vi inspiration til hvordan man udnytter de positive forandringerne til at skabe øget salg – og hvordan man undgår at de negative betyder mistet omsætning i fremtiden.

Webinaret sluttes af med en gennemgang af en helt ny mulighed for at blive certificeret indenfor salg, så man som virksomhed kan vurdere, om ens sælgere (nuværende eller nye ansøgere) er i besiddelse af de nødvendige kompetencer – og man som sælger eller ansøger kan dokumentere netop dette.

Webinaret henvender sig således både til virksomheder, som ønsker at skabe bedre muligheder for at sikre sig de rette sælgerkompetencer og sælgere, som ønsker at fremtidssikre sin position og skabe grundlag for bedre jobs.

Som deltager på webinaret får du således helt konkret:

  • En opdatering på de omverdensforandinger man i salg anno 2024 nødvendigvis er nødt til at tage hensyn til
  • Inspiration til hvordan man kan optimere en virksomheds salg i en foranderlig verden
  • Kendskab til en ny og unik mulighed for at bliver certificeret som indenfor salg – og hvilket udbytte det giver både virksomheder og sælgere

Webinaret udbydes i et samarbejde mellem IBA Erhvervsakademi Kolding, Business Danmark og flere sydjyske erhvervsorganisationer

Webinaret afholdes onsdag den 29. maj kl. 08.00. og vil vare ca. 60 minutter

Dine værter på webinaret er:

  • Jens Lassen som er lektor hos IBA Erhvervsakademi Kolding og hovedunderviser på salgsfagene på både akademi- og diplomniveau. Han har mere end 35 års praktisk erfaring med salg og salgsledelse, er aktivt bestyrelsesmedlem ved siden af undervisergerningen, og har skrevet flere bøger om salg.
  • Hanne Hjordt, som er udviklings- og karrierechef hos Business Danmark, som er Danmarks eneste fagforening med speciale i salg og marketing. Hun har mere end 15 års erfaring med salg i forskellige brancher og er ansvarlig for Danmarks EU-certificering i salg.

 

Du kan tilmelde dig her

 

 


INFO

29. maj 2024 kl. 08:00 - 09:00

Online

Gratis